Jeg formaner eder altså, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, så I må skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.
Thi ved den Nåde, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Mål.
Men efterdi vi have forskellige Nådegaver efter den Nåde, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
eller en Tjeneste*, da lader os tage Vare på Tjenesten; eller om nogen lærer, på Lærergerningen; { [*Gave til at være Menighedstjener eller Menighedstjenerinde. 1 Kor. 12, 28.] }
eller om nogen formaner, på Formaningen; den, som uddeler*, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde! { [*til de Fattige. Ap. G. 6, 1-3. K. 20, 28.] }
værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum*; thi der er skrevet: “Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.” { [*d. e. giver Plads for Guds Vrede.] }
Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi når du gør dette, vil du samle gloende Kul på hans Hoved.