SALME52

Til Sangmesteren. En Maskil* af David, { [*se til Sl. 32, 1.] }

da Edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks Hus.

Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.

Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

“Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsed på sin Velstand!”

Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.