SALME48

En Sang. En Salme af Koras Sønner.

Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.

Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.

Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.

Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;

de så og tav på Stedet, flyed i Angst,

af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.

Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.

Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERRES By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;

som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,

Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre* jubler over dine Domme. { [*dvs. Småbyer.] }

Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne,

læg Mærke til dets Ringmur, gå gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der kommer:

Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. Al-mut*. { [*se til Sl. 9, 1.] }