SALME30

En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David.

HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!

Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.

Jeg tænkte i min Tryghed: “Jeg rokkes aldrig i Evighed!”

HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet.

Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:

“Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!”

Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,

at min Ære* skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! { [*dvs. Sjæl. Sl. 16, 9.] }