ORDSPROGENE31

Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.

Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

“Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!”

Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.