Men da Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet, hørte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til Fange.
Da aflagde Israel et Løfte til Herren og sagde: “Hvis du giver dette Folk i min Hånd, vil jeg lægge Band på deres Byer!”
Og HERREN hørte Israels Røst og gav Kana'anæerne i deres Hånd, hvorefter de lagde Band* på dem og deres Byer. Derfor gav man Stedet Navnet Horma. { [*på hebr. Ordspil med Navnet Horma.] }
Så brød de op fra Bjerget Hor i Retning af det røde Hav for at komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utålmodigt
og talte mod Gud og Moses og sagde: “Hvorfor førte I os ud af Ægypten, når vi skal dø i Ørkenen? Her er jo hverken Brød eller Vand, og vi er lede ved denne usle Føde.”
Så kom Folket til Moses og sagde: “Vi har syndet ved at tale imod HERREN og dig; gå i Forbøn hos HERREN, at han tager Slangerne fra os!” Og Moses gik i Forbøn for Folket.
Da sagde HERREN til Moses: “Lav dig en Slange og sæt den på en Stang, så skal enhver slangebidt, der ser hen på den, leve!”
Da lavede Moses en Kobberslange og satte den på en Stang; og enhver, der så hen på Kobberslangen, når en Slange havde bidt ham, beholdt Livet.
Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen hinsides Arnon, som udspringer på Amoritternes Område, thi Arnon var Moabs Grænse mod Amoritterne.
Derfra brød de op til Be'er*; det er det Be'er, HERREN havde for Øje, da han sagde til Moses: “Kald Folket sammen, så vil jeg give dem Vand!” { [*betyder Brønd.] }
Brønd, som Høvdinger grov, som Folkets ædle bored med Herskerspir og Stave! Fra Ørkenen brød de op til Mattana;
“Lad mig få Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind på Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brøndene, vi vil følge Kongevejen, indtil vi er nået igennem dit Land!”
Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imod Israel, og da han nåede Jaza, angreb han Israel.
Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammonitternes Land; thi Ja'zer ligger ved Ammonitternes Grænse;
og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoritternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Småbyer.
Thi Hesjbon var Amoritterkongen Sihons By; han havde angrebet Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.
Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosj's Folk! Han* gjorde sine Sønner til Flygtninge og sine Døtre til Krigsfanger for Sihon, Amoritternes Konge. { [*dvs. Kemosj, Moabs Gud.] }
Derpå sendte Moses Spejdere til Ja'zer; og de erobrede det tillige med tilhørende Småbyer, og han drev de der boende Amoritter bort.
Derpå vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongen af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved Edre'i.
Men HERREN sagde til Moses: “Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans krigere og hans Land i din Hånd, så at du kan handle med ham, som du handlede med Amoritterkongen Sihon, der boede i Hesjbon.”