Da Muren var bygget, lod jeg Portfløjene indsætte, og Dørvogterne, Sangerne og Levitterne blev ansat.
Overbefalingen over Jerusalem gav jeg min Broder Hanani og Borgøversten Hananja; thi han var en pålidelig Mand og frygtede Gud som få;
og jeg sagde til dem: “Jerusalems Porte må ikke åbnes, før Solen står højt på Himmelen; og medens den endnu står der, skal man lukke og stænge Portene og sætte Jerusalems Indbyggere på Vagt, hver på sin Post, hver ud for sit Hus!”
Da skød min Gud mig i Sinde at samle de store, Forstanderne og Folket for at indføre dem i Slægtsfortegnelser. Og da fandt jeg Slægtebogen over dem, der først var draget op, og i den fandt jeg skrevet:
Følgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra Landflygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havde ført dem bort, men nu vendte de tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin By;
de kom sammen med Zerubbabel, Jesua*, Nehemja, Azarja, Ra'amja, Nahamani, Mordokaj, Bilsjan, Misperet, Bigvaj, Nehum og Ba'ana. Tallet på Mændene i Israels Folk var: { [*dvs. Josua, jfr. Zak. 3, 1.] }
Følgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addon og Immer, kunde ikke opgive, hvorvidt deres Fædrenehuse og Slægt hørte til Israelitterne:
Og følgende Præster: Habajas, Hakkoz' og Barzillajs Efterkommere; denne sidste havde ægtet en af Gileaditten Barzillajs Døtre og var blevet opkaldt efter dem.
De ledte efter deres Slægtebøger, men kunde ikke finde dem; derfor blev de som urene udelukket fra Præstestanden.
Statholderen forbød dem at spise af det højhellige, indtil der fremstod en Præst med Urim og Tummim.
foruden deres Trælle og Trælkvinder, som udgjorde 7.337, hvor til kom 245 Sangere og Sangerinder. Deres Heste udgjorde 736, deres Muldyr 245,
En Del af Fædrenehusenes Overhoveder ydede Tilskud til Byggearbejdet. Statholderen gav til Byggesummen 1.000 Drakmer Guld, 50 Skåle og 30 Præstekjortler.
Derpå bosatte Præsterne, Levitterne og en Del af Folket sig i Jerusalem og dets Område, men Sangerne, Dørvogterne og hele det øvrige Israel i deres Byer.