DOMMER17

I Efraims Bjerge levede en Mand, som hed Mika.

Han sagde til sin Moder: “De 1.100 Sekel Sølv, du har mistet, og for hvis Skyld du udtalte en Forbandelse, som jeg selv hørte, se, de Penge er hos mig; jeg har taget dem, men nu vil jeg give dig dem tilbage.” Da sagde hans Moder: “HERREN velsigne dig, min Søn!”

Så gav han sin Moder de 1.100 Sekel Sølv tilbage; og Moderen sagde: “Disse Penge helliger jeg HERREN og giver min Søn, for at han kan lave et udskåret og støbt Billede.”

Så gav han sin Moder Pengene tilbage; og Moderen tog 200 Sekel Sølv deraf og gav dem til Guldsmeden, som lavede et udskåret og støbt Billede deraf, og det fik sin Plads i Mikas Hus.

Manden Mika havde et Gudshus, og han lavede sig en Efod og en Husgud og indsatte en af sine Sønner til sin Præst.

I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.

Nu var der i Betlehem i Juda en ung Mand af Judas Slægt; han var Levit og boede der som fremmed.

Denne Mand forlod sin By Betlehem i Juda for at slå sig ned som fremmed, hvor det kunde træffe sig, og på sin Vandring kom han til Mikas Hus i Efraims Bjerge.

Da spurgte Mika ham: “Hvorfra kommer du?” Han svarede: “Jeg er Levit og har hjemme i Betlehem i Juda, og jeg er på Vandring for at slå mig ned som fremmed, hvor det kan træffe sig.”

Da sagde Mika til ham: “Tag Ophold hos mig og bliv min Fader og Præst; jeg vil give dig ti Sekel Sølv om Året og holde dig med Klæder og give dig Kosten!”

Så gik Levitten ind på at tage Ophold hos Manden, og den unge Mand var ham som en af hans egne Sønner.

Mika indsatte så Levitten, og den unge Mand blev Præst hos ham og tog Ophold i Mikas Hus.

Da sagde Mika: “Nu ved jeg, at HERREN vil gøre vel imod mig, siden jeg har fået en Levit til Præst!”