Følgende er de Folk fra vor Landsdel*, der drog op fra Landflygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havde ført dem bort til Babel, men nu vendte de tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin By; { [*dvs. Juda Esra 5, 8. Neh. 7, 6 ff.] }
de kom i Følge med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Seraja, Re'elaja, Mordokaj, Bilsjan, Mispar, Bigvaj, Rehum og Ba'ana*. Tallet på Mændene i Israels Folk var: { [*V. 2 ff. gentages Neh. 7, 7 ff.] }
Følgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addan og Immer, kunde ikke opgive deres Fædrenehuse og Slægt, hvor vidt de hørte til Israel:
Og af Præsterne: Habajas, Hakkoz' og Barzillajs Efterkommere; denne sidste havde ægtet en af Gileaditten Barzillajs Døtre og var blevet opkaldt efter dem.
De ledte efter deres Slægtebøger, men kunde ikke finde dem, derfor blev de som urene udelukket fra Præstestanden.
Statholderen forbød dem at spise af det højhellige, indtil der fremstod en Præst med Urim og Tummim.
Af fædrenehusenes Overhoveder gav nogle, da de kom til HERRENS Hus i Jerusalem, frivillige Gaver til Guds Hus, for at det kunde genopbygges på sin Plads;
de gav efter deres Evne til Byggesummen 61.000 Drakmer Guld, 5.000 Miner Sølv og 100 Præstekjortler.