FØRSTE KONGEBOG4

Kong Salomo var Konge over hele Israel.

Hans øverste Embedsmænd var følgende: Azarja, Zadoks Søn, var Ypperstepræst;

Elihoref og Ahija, Sjisjas Sønner, var Statsskrivere; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler;

Benaja, Jojadas Søn, stod i Spidsen for Hæren; Zadok og Ebjatar var Præster*; { [*se dog 1 Kong. 2, 27. 35.] }

Azarja, Natans Søn, var Overfoged; Præsten Zabud, Natans Søn, var Kongens Ven; { [*se til 2 Sam. 15, 32.] }

Ahisjar var Slotshøvedsmand; Adoniram, Abdas Søn, havde Tilsyn med Hoveriarbejdet.

Fremdeles havde Salomo tolv Fogeder over hele Israel, som skulde sørge for Kongens og Hoffets Underhold, hver af dem en Måned om Året.

Deres Navne var: Hurs Søn i Efraims Bjerge;

Dekers Søn i Makaz-Sja'albim, Bet-Sjemesj og Elon indtil Bet-Hanan;

Heseds Søn i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers Land;

Abinadabs Søn havde hele Dors Højland; han var gift med Salomos Datter Tafat;

Ba'ana, Ahiluds Søn, havde Ta'anak, Megiddo og hele Bet-Sjean op til Zaretan, neden for Jizre'el fra Bet-Sjean til Abel-Mehola ud over Jokmeam;

Gebers Søn i Ramot i Gilead; han havde Manasses Søn Ja'irs Teltbyer i Gilead, og han havde Argoblandet i Basan, tresindstyve store Byer med Mure og Kobberportstænger;

Ahinadab, Iddos Søn, havde Mahanajim;

Ahima'az i Naftali; han var ligeledes gift med en Datter af Salomo, Basemat;

Ba'ana, Husjajs Søn, i Aser og Bealot;

Josjafat, Paruas Søn, i Issakar;

Sjim'i, Elas Søn, i Benjamin;

Geber, Uris Søn, i Gads Land, det Land, der havde tilhørt Amoritterkongen Sihon og Kong Og af Basan; der var kun én Foged i det Land.

Juda og Israel var talrige, så talrige som Sandet ved Havet, og de spiste og drak og var glade.

Og Salomo herskede over alle Rigerne fra Floden til Filisternes Land og Ægyptens Grænse og de bragte Gaver og tjente Salomo, så længe han levede.

Salomos daglige Behov af Levnedsmidler var tredive Kor fint Hvedemel og tresindstyve Kor almindeligt Mel,

ti Stykker Fedekvæg, tyve Stykker Græskvæg og hundrede Stykker Småkvæg foruden Hjorte, Gazeller, Antiloper og fede Gæs.

Thi han herskede over hele Landet hinsides Floden, fra Tifsa til Gaza, over alle Kongerne hinsides Floden, og han havde Fred rundt om til alle Sider;

og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver Mand under sin Vinstok og sit Figentræ, fra ban til Be'ersjeba.

Og Salomo havde 40.000* Spand Heste til sit Vognhold og 12.000 Ryttere. { [*nogle Håndskrifter læser: 4.000, jfr. 2 Krøn. 9, 25.] }

Og de nævnte Fogeder sørgede for Underhold til Kong Salomo og alle, der havde Adgang til hans Bord, hver i sin Måned, og de lod det ikke skorte på noget;

og Byggen og Strået til Hestene og Forspandene bragte de til det Sted, hvor han var, efter som Turen kom til hver enkelt.

Gud skænkede Salomo Visdom og Kløgt i såre rigt Mål og en omfattende Forstand, som Sandet ved Havets Bred,

så at Salomos Visdom var større end alle Østerlændingenes og alle Ægypternes Visdom.

Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraitten Etan og visere end Heman, Kalkol og Darda, Mahols Sønner, og hans Ry nåede ud til alle Folkeslag rundt om.

Han fremsagde 3.000 Tanke sprog, og Tallet på hans Sange var 1.005.

Han talte om Træerne lige fra Cederen på Libanon til Ysopen, der vokser frem af Muren; og han talte om Dyrene, Fuglene, Krybdyrene og Fiskene.

Fra alle Folkeslag kom man for at lytte til Salomos Visdom, fra alle Jordens Konger, der hørte om hans Visdom.